Ordinary life

Jeg forsvinder ind i litteraturen. Jeg har læst mere denne sommer end nogensinde. Især imens jeg rejser. Jeg æder den ene bog efter den anden. Alle om livet. Det normale, kedelige, ordinære, gennemsnitlige liv. På godt og ondt. Mennesker, kvinder, jeg kan relatere mig til. På den ene eller anden måde.

Jeg har for eksempel læst et par bøger af Carol Shields, som jeg tilfældigt faldt over. Nogen havde efterladt en af hendes bøger på et hostel. The Republic of Love. Jeg bader mig i de lange beskrivelser af livets uforudsigelighed, kærlighedens umuligheder og hovedpersonernes tanker og følelser herom. Men de lykkelige passager, den lyserøde kærlighed, keder mig. Jeg bladrede faktisk hurtigt igennem et par kapitler, som bare ikke sagde mig noget.

Hvorfor dvæler jeg sådan i kvalerne og finder den lyserøde Hollywood-lykke så uinteressant? Er den ideelle kærlighed utroværdig?

Parforholdets glæder

Hende: "Jamen, hvorfor havde du ikke bare købt to kasser med skumbananer?". Ham: "Det gjorde jeg også. Men det var til mig selv. Du spiste mine skumbananer." Hende: "Det er sgu da også urimeligt, at du ikke købte den ene kasse til mig. Og nu har du gemt alt slikket væk i kælderen!". Ham: "Ellers æder du jo for fanden det hele!".

Og sådan blev de ved. Upåvirkede af, at vi sad to andre mennesker i rummet. Der altså ikke var del i deres lille love affair. En otte-årig love affair, that is. Og hvor er man lige, når parforholdet handler om fordelingen af billig slik indkøbt i Tyskland? Og når en hyggelig aften består i højrøstet brok over hinandens dårlige vaner? Fra hver sin ende af lokalet. I kedeligt joggingtøj. Ingen kys, flirt, eller noget som helst.

Må indrømme, at jeg ikke misunder dem deres parforholdsidyl...

Oh, at glæde sig

Jeg har i dag fået en tid til min kommende tatovering! Jeg har brugt en del tid på at finde den rigtige tatovør - og jeg endte selvfølgeligt med én, der har rigtig lang ventetid. Det vælger jeg at tolke som en god ting.

Men da jeg formentligt skal udstationeres en del af 2010, kunne det pludseligt betyde meget lang ventetid. Så jeg er ovenud lykkelig for, at jeg fik smigret, plaget og flirtet mig til en tid i 2009. Måske mest plaget, i virkeligheden, selvom jeg nyder tanken om, at jeg kan flirte mig til særbehandling. Og dog. Det ville jo sige noget skidt om stedets professionalisme, så lad os bare sige plaget.

Glæder mig som et barn til juleaften..

Når jeg bliver voksen..

Hvad vil du så, når du bliver stor? Et spørgsmål vi alle stiller os selv og hinanden. I tide og utide. Mine svar har varieret meget igennem tiden. Skolelærer, aerobicinstruktør, oversætter, advokat.. Men i dag er jeg mere usikker end nogensinde.

Jeg aner ikke, hvad jeg vil. Og det er befriende. Det er befriende ikke at være på vej et bestemt sted hen. Det er en kæmpe frihed ikke at skulle nå alle mulige selvdefinerede mål. Bare at være og være åben for alle de muligheder, der måtte vise sig.

God til at holde fri

Nogle gange skal man rose sig selv. Og jeg har lige erkendt, at jeg faktisk er umådelig god til at holde ferie. Eller i hvert fald rimeligt god til det. (Jeg har svaret på to e-mails fra arbejdet, men sig det ikke til nogen). I dag skulle jeg for eksempel have lavet lidt hygge-arbejde. En lille frivillig ekstra ting, som jeg påtager mig udelukkende af interesse. Og jeg har nu siddet i over to timer på en hyggelig café med wi-fi. Uden at få lavet det mindste på opgaven. Nada. Nothing. Zip.

Og nu er jeg jo også på ferie. Rent faktisk. Så i stedet for at have dårlig samvittighed (well, næsten helt uden dårlig samvittighed) over at efterlade endnu en opgave på den voksende to-do liste, der om ganske få dage venter mig, vil jeg slukke, lukke og nyde solen.

Thai massage? You like? Yes?

Thai massage er thai massage er thai massage. Eller ikke. Jeg har før erfaret, at thai massage i Vietnam for eksempel slet ikke kan sammenlignes med ditto i Thailand. Men alligevel begiver jeg mig godtroende ind i enhver skummel biks med billig østlig musik, multifarvede gardiner og lumre madrasser på gulvet, hvor man ikke har lyst til at vide, hvornår lagnet sidst er vasket.

Således også i går. Og jeg kan endnu engang konstatere, at orientalsk musik og thailandsk-udseende-kvinder ikke er en garanti for god thai massage. Selvom der nu også ganske ofte er bonus i foretagendet. Så jeg siger ikke, at jeg helt opgiver at få billig thai massage, når lejligheden byder sig.

Men hende her pigen anede altså ikke, hvad hun lavede. Jeg havde bestilt en time, og efter et par minutter begyndte jeg at bekymre mig. Hun var helt usystematisk, rodet og famlende. Først tænkte jeg, at det vel kunne udholdes. Selvom det ikke var helt, hvad jeg forventede. Men efter 5 minutter blev jeg for irriteret over det, og jeg forsøgte at forklare på turist-engelsk, at det ikke lige var sagen.

Do you know what you're doing? Have you ever done this before?

Okay, måske ikke særligt pædagogisk. Og jeg overvejede da også et øjeblik, om det bare var mig. Hvad ved jeg om thai massage. Kvinden hér var jo tydeligvis af thai oprindelse. Måske havde jeg misforstået noget?

Hun forstod ingenting og hentede sin chef. Alt imens jeg forsøgte at gemme min nøgenhed bag et alt for lille håndklæde. Too hard? Too soft? spurgte chefen. Not too hard or too soft, just no good, forsøgte jeg. Okay, I get new lady for you.

Nummer to var lidt bedre. Ikke meget, men lidt. Så jeg bed det i mig. Prøvede at slappe af, mens hun flyttede rundt på mig. Flyttede trussekanter til den ene og den anden side, mens jeg forestillede mig, hvad der mon var til frit udsyn. Besluttede at lade som ingenting.

På vejen ud valgte jeg dog at advare et par andre turister, der ikke viste, hvad der ventede dem. Biksen kunne sikkert bruge omsætningen (og de prøvede jo virkeligt det bedste de kunne!), men alligevel følte jeg mig lidt forpligtet overfor mine medturister.

En duft af mand

Jeg dufter af mand. Selv de mest intime dele af mig bærer de tydelige spor deraf. Selvom jeg har forsøgt at camouflere det. Jeg sæbede mig ind i kokosduftende shower gel. Jeg har taget parfume på. Men det hænger på mig som billig barbersprit.

Nogen havde efterladt barberskummet i badeværelset. Der er jo fællesbad på hostels. Og jeg kunne ikke dy mig. Nu er jeg glat og fin alle vegne. Selvom duften af mand har sin kedelige forklaring, føler jeg mig helt kæk og sexet.

Jeg flirtede vist også lidt ekstra med den lokale grønthandler, der efterhånden er helt venskabelig med mig. Selvom han ikke taler to ord engelsk.